Fra knold, stikling eller frø

Knolden giver en kopi

Den letteste og mest almindelige måde at formere en dahlia på er gennem knoldene. Hver vinter tager man planten op, deler knolden i stykker — hver med mindst ét synligt øje (en lille knop) — og gemmer dem køligt og tørt. Om foråret plantes stykkerne igen, og hvis alting går vel, giver hvert stykke en ny plante, der er genetisk identisk med sin mor.

Det er derfor, vi kan dyrke den samme sort år efter år. Knolddeling er en kloning: planter, der er avlet frem fra samme knold, er ens, fordi de bærer det samme arvemateriale.

Stiklingen slår rod

En anden måde at lave nye planter på er ved stiklinge formering. Man tager et ungt skud fra en knold tidligt på foråret, stikker det i jord og lader det danne sine egne rødder. Også her bliver resultatet en kopi af moderplanten, men det går hurtigere end knolddeling — og det er derfor, mange gartnere formerer sjældne sorter på denne måde, når de hurtigt vil have flere planter af nøjagtig den samme dahlia.

Frøet er en overraskelse

Frø er dahliaens helt egen unikke "tryllekunstner". Når en blomst bliver bestøvet, dannes der frø, som er en blanding af arvemateriale fra to forældreplanter. Et enkelt frø kan således indeholde en farve- og formkombination, der aldrig er set før — og det er sådan, nye sorter opstår: Man krydser to dahlia, sår frøene og venter så spændt på, hvad der kommer op.

Netop fordi dahliaen bærer så mange kromosomer og springende gener i arvematerialet, er hvert frø en lille genetisk overraskelsespose. Nogle frø giver helt ynkelige enkeltblomster; andre giver noget, som endda gartneren selv skal have tid til at forstå. Her hos Plukselvdahlia.dk holder vi meget af denne evne til at overraske. Vi krydsbestøver og tager frø i sensommeren - sår frøet året efter, og venter spændt. For det meste er resultatet ikke særligt imponerende, MEN ENGANG IMELLEM.......