Dahlias biologi · Kapitel 2
Sådan er planten bygget
En dahlia er mere end bare blomsten oven på en stilk. Fra knolden under jorden til den enkelte blomst på toppen — hver del har sin egen opgave, og de tilsammen gør dahliaen til den blomst, vi plukker i marken.
Fra jorden og op
Under jorden ligger dahliaens vigtigste overlevelsesorgan: knoldene. Det er ikke rødder, men knolde - og roddele, der gemmer på vand og næring gennem vinteren — lidt som et spisekammer under jorden. Fra dem skyder hvert forår nye, hule og lette stængler op. De hule stængler er skrøbelige, men til gengæld utroligt lette for planten at løfte i vejret.
Op ad stængelen sidder de store, grove blade i par. Dahliaens blade er usædvanligt mørke og robuste, og de danner tække over jorden — en slags levende tagdække, der skygger jorden og holder fugten nede omkring knoldene i sommerens varme (dahlia stammer fra en tropiske/ subtropiske klimazone).
Under jorden ligger dahliaens vigtigste overlevelsesorgan: knoldene. Et spisekammer, der gemmer på vand og næring gennem vinteren.
En blomst, der er en kurv
Den måske bedste forklaring på dahliaens mærkelige opbygning er, at dens "blomst" i virkeligheden er en hel kurv af mange små blomster. I midten sidder hundredevis af små, rørformede skiveblomster — ofte gullige — og rundt omkring dem sidder de store, flade kronblade, vi kalder "blomsten": stråleblomster. Botanisk er dahliaen altså en kurvblomst, nært beslægtet med marguerit, solsikke og præstekrave.
Det forklarer en hel del: Hver enkelt "kronblad" er i virkeligheden sin egen blomst, og det er derfor en enkelt dahlia-blomst kan rumme tusindvis af små farver og brikker, der alle arbejder sammen om at tiltrække bier og andre bestøvere.
Hele kurven — det vi kalder "blomsten" — er i virkeligheden en kurv af mange små blomster, tæt pakket sammen.
Fra enkel til dobbelt
Hos de vilde dahlia-arter er blomsten enkel: en ring af otte store stråleblomster rundt om en gul skive i midten — meget lig en stor marguerit. Da gartnerne begyndte at dyrke dahliaen, opdagede de dog hurtigt, at nogle planter havde ekstra stråleblomster. Nogle udviklede sig til at være helt dobbelte, så den hele blomsten fyldes med kronblade — og langt hen ad vejen ligger her hele variationen fra enkel dahlia til pompom, dekorative former, kaktus-dalia og de enorme "dinner plate"-sorter.
Alle disse former stammer fra de samme 64 kromosomer. Det er genetikken — med dens springende gener og store kombinations potiential — der giver hver enkelt plante muligheden for at danne nye former og blomsterbilleder hver sommer.
Hos de vilde dahlia-arter er blomsten enkel: en ring af otte store stråleblomster rundt om en gul skive — meget lig en stor marguerit.
Oplysningerne i kapitlet bygger på en let bearbejdet og forenklet formidling af:
Læs kildenNavne og steder på Wikipedia